Den første tandtur
Vi vil gerne gøre det så godt og grundigt som muligt. Når du kommer på en Dentist.dk klinik for første gang, bliver du derfor bedt om at udfylde et skema om dig selv. Her skal du f.eks. svare på spørgsmål om dine tænder, allergier, medicinsk behandling osv.

Rådgivning, tandplan og de helt rigtige løsninger
Tandlægen undersøger din tandstatus. Tager på en rundtur i din mund med spejl og og fortæller, hvad han eller hun ser. Du vil også typisk få foretaget en røntgenundersøgelse. Ud fra det, der foreligger, udarbejder tandlægen i samarbejde med dig en tandplan. Tandplanen beskriver, hvad der skal gøres her og nu og, hvordan I navigerer udenom problemer og store, dyre behandlinger i fremtiden. Med andre ord: rådgivning om og en plan over, hvordan får du mest muligt ud af de penge, du investerer i dine tænder.